fbpx
Sidste Nyt2021-04-21T13:48:58+02:00

Sidste nyt

Hvad er renten på en oversvømmelse?

Spørgsmålet kan lyde kryptisk, men faktisk findes der obligationer, hvor renten stiger og falder med risikoen for, at der opstår naturkatastrofer rundt omkring på kloden. De såkaldte katastrofeobligationers popularitet er steget i takt med, at renten på statsobligationer er faldet, for katastrofeobligationerne tilbyder et noget højere afkast. Samtidig har disse obligationer en kontra-cyklisk afkast-profil og går således populært sagt mod strømmen.

Hvad-er-renten-på-en-oversvømmelse

19. december 2016|

Fede haler og en falsk fornemmelse af sikkerhed

Stringent risikostyring er en forudsætning for at opnå et godt langsigtet afkast. Det handler om at beskytte formuen mod tab, når markederne falder, så sejlene populært sagt er rebet, før stormen rammer.

Mange investorer bruger værktøjer som eksempelvis Value-At-Risk til at styre denne risiko, men ofte kommer den type værktøjer til kort, når der er allermest brug for dem. Kronikken argumenterer for, at sund fornuft og godt gammeldags købmandsskab er et godt alternativ til de moderne risikostyringsværktøjer.

Fede haler og en falsk fornemmelse af sikkerhed

4. oktober 2016|

Forkerte risikovurderinger ødelægger investorernes afkast

2015 har været præget af kraftige udsving på finansmarkederne, hvor aktiekurserne efter sommeren faldt drastisk. Rigtig mange investorer sad efterfølgende tilbage med en fornemmelse af, at deres investeringsstrategi havde været for aggressiv, for udsvingene barberede en pæn del af aktiernes værdi i løbet af kort tid. De, der valgte at sælge på den baggrund, fik beklageligvis ikke gavn af de efterfølgende kursstigninger, og disse investorer står nu tilbage med et permanent formuetab.

Forkerte risikovurdering ødelægger investorernes afkast

4. december 2015|

Den næste boble: Obligationsboblen

En negativ realrente medfører en løbende omfordeling af værdier fra långivere (obligationsejere) til låntagere (udstedere af obligationer) og i en sådan situation vil sikre stats- og realkreditobligationer hurtigt kunne udvikle sig til særdeles risikable investeringer. Risikoen for at tabe 20-25 pct. af de penge, der står i obligationer på få måneder er til stede – og står den risiko mål med forrentningen på 1-2 pct.?

Læs her kronikken bragt i Børsen den 19. juni 2013

26. juni 2013|

Den 21. april er en vigtig dag for vores selskab, for da siger vi farvel til ATRIUM Kapitalforvaltning og goddag Curo Capital. Curo er latin og betyder ”jeg tager mig af”, og navnet understøtter således, at vi tager os af vores kunder og deres formuer. Samme dag implementerer vi en ny visuel identitet, som bl.a. kommer til udtryk her på hjemmesiden, hvor farver, skrifttyper og billedvalg markerer en ny begyndelse.

Fra og med i dag ændrer vi navn til curocapital.dk på alle platforme, men den første tid vil alt kontakt via atriumkapitalforvaltning.dk og atriumpartners.dk fortsat gå til os, så vi sikrer, at intet bliver tabt på gulvet i forbindelse med navneskiftet.

E-mails er ligeledes nye, så eksempelvis jeh@atriumpartners.dk fra i dag bliver til jeh@curocapital.dk.

Hvis du har spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet som Curo Capital.

Go to Top