Indledning

Persondataforordningen og databeskyttelsesloven er gældende for alle de oplysninger, vi har om fysiske personer.

Derfor gælder reglerne som udgangspunkt ikke for erhvervsvirksomheder, men de har dog betydning for kunder i Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S (herefter Curo Capital”), hvis kunden eksempelvis har en enkeltmandsvirksomhed. De har også betydning, hvis kunden som person er tilknyttet en virksomhed, som er kunde hos Curo Capital – det kan eksempelvis være, hvis kunden er ejer/ reel ejer, tegningsberettiget eller fuldmagtshaver i en virksomhed, og Curo Capital derfor har personoplysninger om kunden.

Formål med behandling af personoplysninger

Curo Capital indsamler og behandler personoplysninger på kunder, potentielle kunder og øvrige samarbejdspartnere, som er fysiske personer (“Kommercielle relationer”) med henblik på at tilbyde kunderne investeringer i alternative investeringsfonde, og med henblik på at drive og udvikle Curo Capital og leve op til den gældende lovgivning, som Curo Capital er pålagt.

Kategorier af personoplysninger

Curo Capital behandler hovedsageligt såkaldt almindelige personoplysninger i henhold til Persondataforordningens artikel 6. Derudover kan Curo Capital være lovgivningsmæssigt forpligtig til at indhente fysiske personers CPR-nummer som omtalt i Persondataforordningens artikel 87.

Kunder

Curo Capital indsamler og registrerer persondata, når kunden har indgået eller overvejer at indg& en aftale med Curo Capital om investering i en alternativ investeringsfond, jf.

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, eller hvis kunden har givet Curo Capital samtykke til at bruge kundens personoplysninger til et bestemt formål, jf.

Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår af gældende regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme kapitel 3, at Curo Capital skal indhente dokumentation og identitetsoplysninger for dets kunder. Er kunden en fysisk person, skal der indhentes navn, adresseoplysninger og CPR-nummer eller lignende, hvis et CPR-nummer ikke haves. I de tilfælde, hvor kunden ikke er en fysisk person, skal der indhentes tilsvarende oplysninger på

den juridiske enheds reelle ejere, dvs. den kreds af fysiske personer, som kontrollerer, øver afgørende indflydelse på eller i særligt omfang tilgodeses af den juridiske enhed, som udgør kunden.

For bestående kunder, der er fysiske personer, indsamles og behandles en række oplysninger om kundens navn, adresse, kontaktoplysninger og CPR-nummer, ligesom der kan føres referat over konklusioner fra relevante møder.

For tidligere kunder opbevares alle oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med kundeforholdet i den periode, hvor kunden har haft en investering via Curo Capital.

Kommercielle hensyn i relation til indsan1ling og behandling af personoplysninger

Curo Capital indsamler og behandler personoplysninger om kommercielle relationer i henhold til interesseafvejningsreglen i Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. De legitime interesser, der begrunder indsamling og behandlingen af personoplysninger i Curo Capital, varierer med karakteren af den konkrete eksterne relation, hvilket nærmere er beskrevet neden for.

For potentielle kunder opbevares kontaktdata, der sætter Curo Capital i stand til at komme i kontakt med kundeemnet samt gøre rede for den dialog, der har fundet sted over den tid, hvor Curo Capital har været i dialog med kundeemnet. Kontaktdata omfatter navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

For eksisterende såvel som for potentielle leverandører opbevares kontaktdata, der sætter Curo Capital i stand til at komme i kontakt med den pågældende leverandør.

Kilder til personoplysninger

Personoplysninger, som Curo Capital indsamler på kunder, leveres som hovedregel af kunden selv som en del af samarbejdet. Sekundært indsamler Curo Capital oplysninger fra det centrale virksomhedsregister og andre offentligt tilgængelige kilder og registre.

Opbevaring af personoplysninger på kunder

Curo Capital gemmer oplysningerne, så længe kundeforholdet består, og så længe det er nødvendigt til det formål, data er blevet registreret og bruges til. Curo Capital gemmer derfor oplysninger, så længe Curo Capital leverer rådgivning til kunden. Når kundeforholdet med Curo Capital er ophørt, gemmer Curo Capital normalt kundens personoplysninger i yderligere 5 år. Det sker primært for at efterleve Curo Capitals forpligtelser i henhold til bogføringsloven, Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme og Skattekontrolloven.

Opbevaring af personoplysninger på øvrige kommercielle relationer

Curo Capital gemmer kun personoplysninger på kommercielle relationer så længe, der er et kommerciel formål hermed. Der kan pågå dialog med potentielle kundeemner gennem en årrække, før der etableres et kundeforhold, og derfor opbevarer Curo Capital i visse tilfælde personoplysninger på potentielle kundeemner gennem flere år.

Tredjeparter og dine personoplysninger

Curo Capital videregiver kun oplysninger om kunder til offentlige myndigheder, såfremt dette er pålagt Curo Capital i henhold til gældende lov.

I forbindelse med it-udvikling, hosting og support overfører Curo Capital personoplysninger til databehandlere, herunder databehandlere i tredjelande uden for EU. Curo Capital sikrer, at kundernes rettigheder er beskyttede, og at beskyttelsesniveauet opretholdes i forbindelse med sådanne dataoverførsler. Dette sker gennem anvendelse af standardiserede databehandleraftaler, som afspejler reglerne i Persondataforordningen.

Kundens rettigheder i relation til personoplysninger

Persondataforordningen giver kunden en række rettigheder, som i hovedtræk kan opsummeres således:

Kunden kan som udgangspunkt få indsigt i de personoplysninger, Curo Capital har registreret og bruger, herunder hvor de kommer fra, og hvad Curo Capital bruger dem til. Kunden kan få at vide, hvor længe Curo Capital gemmer oplysningerne, og hvem der modtager oplysninger om kunden, i det omfang Curo Capital videregiver personoplysninger.

Hvis Curo Capitals data er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, er kunden berettiget til at få oplysningerne rettet eller slettet med de begrænsninger, som følger af gældende lov eller rettigheder til at behandle data.

Hvis kunden mener, at de oplysninger, Curo Capital har registreret om kunden, er forkerte, eller hvis kunden har gjort indsigelse mod Curo Capitals brug af oplysningerne, kan kunden kræve, at Curo Capital begrænser brugen af oplysningerne til opbevaring. Gældende lovgivning eller Curo Capitals legitime interesser kan dog betyde, at Curo Capital bevarer retten til at opbevare kundens data.

Hvis Curo Capital anvender oplysninger baseret på kundens samtykke eller en aftale, og behandlingen af oplysningerne automatiseres, har kunden ret til at modtage en kopi af de oplysninger, kunden har videregivet, i et elektronisk maskinlæsbart format.

I visse tilfælde har kunden ret til at gøre indsigelse mod Curo Capital behandling af kundens personoplysninger.

Kunden har ret til at gøre indsigelse mod vores brug af sine personoplysninger til direkte markedsføringsformål.

Endelig kan kunden til enhver tid tilbagekalde et samtykke. Bemærk, at hvis kunden tilbagekalder et samtykke, er Curo Capital muligvis ikke i stand til at tilbyde finansiel rådgivning. Bemærk, at Curo Capital potentielt fortsætter med at bruge kundens personoplysninger, f.eks. for at overholde en aftale, Curo Capital har indgået med kunden, eller hvis Curo Capital har en lovbestemt pligt.

Kontakt

Er der spørgsmål vedrørende behandlingen af personoplysninger, kan kunden kontakte: Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S

Frydenlundsvej 30

2950 Vedbæk

CVR-nummer: 32 65 67 73

Er der spørgsmål om, hvordan Curo Capital behandler kundeoplysninger eller har andre spørgsmål relateret hertil kan kunden kontakte Compliance officer på info@curocapital.dk

Er kunden uenig i den måde, som Curo Capital behandler kundens personoplysninger på, eller de formål, som Curo Capital behandler dem til, er kunden velkommen til at kontakte Curo Capital . Kunden kan også indgive en klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefonnummer 33193200, e-mail dt@datatilsynet.dk. Curo Capital henviser herudover til Datatilsynets website.

Opfølgning

Bestyrelsen gennemgår politikken minimum en gang om året efter behov med henblik på at tilpasse politikken til Selskabets udvikling.

***

Politikken er senest opdateret og godkendt af bestyrelsen den 3. september 2024.

***