curo
capital network talks events capital
Skip to content

Bæredygtighed

Bæredygtige investeringer styrker de langsigtede finansielle muligheder

Rebild Bakker
Malene Bason, Partner i Curo Capital

En analyse af bæredygtigheden i den nuværende investeringsportefølje giver blandt andet overblik over klimaprofil, overensstemmelser med Parisaftalen, FN’s verdensmål o.lign.

Bæredygtighedsrådgivning

Danske investorer fokuserer i stigende grad på bæredygtighed, men vi ved også, at det for mange er et komplekst tema. Vi hjælper med rådgivning gennem hele processen. Både med formidling om bæredygtighed samt rådgivning til bestyrelsen og direktionen.

Nedenfor kan du læse om bæredygtighedsanalyse, bæredygtighedspolitik og impactportefølje.

Data, analyse, historik, omfattende due diligence og løbende rapportering er afgørende, når vi udvælger de bæredygtige investeringer. Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere.

Bæredygtighedspolitik handler om tage ansvar for den verden, vi giver videre og om at være bevidste om, hvilken forskel vores kapital faktisk kan gøre.

Danske investorer fokuserer i stigende grad på bæredygtighed

Første skridt inden for bæredygtighed er en overordnet afklaring af, hvilke ønsker der er til fremtidigt bæredygtighedsniveau og udvalgte fokusområder. Det er ikke nødvendigvis afgørende, hvor på bæredygtighedsskalaen kunder befinder sig. Det afgørende er at tage stilling. Afklaringen danner fundament for udarbejdelsen af en politik for bæredygtige investeringer. Bæredygtighedspolitikken sætter retning for arbejdet med investeringer og sikrer:
* at der tages stilling til prioritering af bæredygtige parametre
* at fremtidige investeringer afspejler de ønskede bæredygtige parametre
* at beslutningstagere i organisationen har klare retningslinjer for implementering af investeringsstrategien samt eventuelle fremtidige justeringer af porteføljen

For de kunder, der ønsker overblik over en eksisterende investeringsportefølje, anbefaler vi at starte med en analyse af bæredygtigheden i de nuværende investeringsaktiver. Vi vurderer porteføljen ud fra miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter(ESG), samt udarbejder overblik over porteføljens klimaprofil herunder i relation til Parisaftalen. Endelig måler vi, i hvilket omfang selskaberne i porteføljen påvirker samfundet (impact).

Bæredygtighedsanalysen giver således både et indblik i den nuværende profil og et solidt fundament for et eventuelt videre arbejde mod en mere bæredygtig investeringsprofil.

Impact investeringer hører under bæredygtige investeringer, men impact investeringer indeholder et mål om at generere positive sociale og miljømæssige virkninger samtidig med, at man ønsker et økonomisk afkast. Investeringer måles og rapporteres ud fra deres bidrag til at løse specifikke og aktuelle samfundsproblemer, herunder f.eks. sundhedspleje, adgang til uddannelse, bæredygtig energi med flere.

Vi sammensætter unikke impactporteføljer ud fra ønske om fokusområde samt aktivklasser i porteføljen.

Impact investeringer kombinerer økonomisk vækst med sociale og miljømæssige forbedringer. Det er en investeringstype, der særligt de senere år har vist interessante potentialer.

Perspektiver